Ugens ord. Jeg vil gerne have ikarisk til at betyde både en skæbnefigur og en værk- og forfatterskabsstrategi eller antistrategi.
Ikarisk
Ikarisk [iˈkɑˀisg] er et tillægsord afledt af Ikaros, den unge mand, der flygter fra labyrinten på Kreta sammen med sin far, labyrintarkitekten Dædalus, på vinger, faren har konstrueret. Trods farens formaninger flyver Ikaros for tæt på solen, vingernes voks smelter, og Ikaros styrter i havet, det hav, der nu hedder Det Ikariske Hav.
Jeg vil gerne have ikarisk til at betyde både en skæbnefigur og en værk- og forfatterskabsstrategi eller antistrategi: 1. At leve for tæt på solen og gå i flammer og styrte i havet (og få havet opkaldt efter sig). 2. At skrive for tæt på solen og gå i flammer og styrte i havet (og så få havet opkaldt efter sig).
Del: