Der  »fulgte et nyt pust af hede, som gjorde luften tung og tyk, det så ud som om græs og buske bøjede sig under vægten (...) Solen, der sejlede hen over trætoppene, og som glimtede i metaltremmer og stænger – som hvidglødende pilekast – fik ham et øjeblik til at frygte, at han havde glemt tingenes normale udseende og væsen, og han følte, hvordan han var nærved at besvime. Men straks efter var han all right igen og de gik videre.« 

Sådan skriver Saul Bellow i romanen Ofret (oversat af Jørgen-Bent Kistorp) om, hvordan heden i New York får hovedpersonen til at sænke paraderne, så en stalker kan trænge ind på ham.