Anmeldelse. To nye erindringsbøger belyser, hvor mangfoldig de danske jøders historie er.
I fars skygge
Da Flemming Møldrup i 2017 rejste til Israel for at deltage i sin fars begravelse, modtog han en rød plasticpose fra en discountsupermarkedskæde fyldt med fotografier af sine forældre og sig selv, som han ikke vidste eksisterede.
Dødsfaldet, kombineret med opdagelsen af de ukendte familiefotos, ansporede Møldrup til at skrive en bog om sin israelske far. For hvem var Rafi Cohen egentlig? Og hvordan gik det til, at Flemming Møldrup endte med at vokse op hos en enlig mor i Aarhus, mens faren stiftede familie på ny og gjorde karriere i henholdsvis Israel og New York?
Del: