Anmeldelse: Dansk fra nutiden til stenalderen. Thomas Olanders lynoverflyvning i det danske sprogs udvikling fra stenalderen til i dag er en lærerig introduktion til emnet, men dens angreb på pedantiske sprogrevsere falder ofte til jorden.
Hver fugl synger med sit næb
Dansk er et af de mindst konservative germanske sprog, skriver lingvist Thomas Olander i sin nye bog Dansk fra nutiden til stenalderen. Det kan næppe komme bag på nogen, der har fulgt med i de senere års sprogdebat.
Konventioner falder til højre og venstre: Sidste år ophørte Dansk Sprognævn med at anbefale, at man bruger nyt komma, og at forfordele kan nu betyde både positiv og negativ særbehandling. Dertil kommer invasionen af engelske låneord, formuleringer og slang. Udviklingen går så hurtigt, at man for nylig kunne læse i Politiken, at selv Generation Z (født 1995-2009) nu har svært ved at forstå Generation Alpha (født 2010-nu), der bruger slangudtryk som rizz, som betyder charme, ohio, som betyder underligt, og skibidi toilet, der ikke betyder noget særligt.
Del:
