Ugens ord. Uden den stadigt kredsende, tolkende og sammenlignende hermeneutik, ingen humaniora.
Hermeneutik
Hermeneutik [hæɐ̯mənœwˈtig] eller forståelseslære er humanvidenskabens grundlag. Hver gang vi stilles foran en tekst eller en anden åndsfrembringelse, prøver vi at forstå den som et udtryk for afsenderens tid, psyke, position eller noget fjerde.
Oprindeligt, og det vil her sige i renæssancen, var hermeneutikken en akademisk disciplin, der angav den rette metode i tolkningen af teologiske og juridiske tekster: Hvad er sandt, og hvad er ret? Men med den tyske teolog Friedrich Schleiermacher (1768-1834) blev metoden udvidet til også at gælde andre tekster, som dermed ikke kunne forlange autoritet i sig selv, men altid måtte finde sig i at blive set i sammenhæng. Som et produkt eller vidnesbyrd. En måde at se verden på, der uvægerligt sætter mennesket og menneskenes forhold til hinanden i centrum. Uden en modtager har det afsendte ingen værdi.
Del: