Obduktion. Det er tungt og alvorligt at være retsmediciner. Men også en lillebitte smule cool i Hans Petter Hougens morbidt underholdende inventarliste over drabsmetoder.
Helt op i slagtekarret
Illustration: Signe Herlevsen
En form for trøst, når man læser retsmediciner Hans Petter Hougens morbidt underholdende inventarliste over drabsmetoder – primært eksemplificeret med sager fra mandens lange arbejdsliv – er forbrydernes uformåenhed, når det kommer til at skjule deres spor. Hvad enten de dræber via skarp vold (kniv, økse, kårde), skud, stump vold (kølle, træelefant, gummihammer med mere), kvælning eller noget mere eksotisk, er det påfaldende, hvor lidt arbejde gerningsmændene lægger i efterspillet. Det er nærmest, som om de vil i fængsel.
For eksempel skyder en mand sin barndomsven med et haglgevær på en jagttur og påstår, at det var et uheld; han snublede fremover, mens han trykkede på aftrækkeren. Hougens undersøgelse af liget viser selvfølgelig, at skudretningen var en helt anden. Er folk ikke klar over, at den slags ting bliver opdaget? Åbenbart ikke.
Del:
