Hårdkogt. Sidse Laugesen er en af de mest velansete oversættere fra kinesisk til dansk. Nu er hun selv sprunget ud som grænseoverskridende prisvindende digter i det store land mod øst.
Halvblind høne finder også korn
Egentlig var det slet ikke meningen, at følgende digt skulle læses på dansk: »Jeg husker stadig den aften/ vi skændtes igen/ du gik fra mig/ og så/ løb jeg efter dig/ fordi/ jeg var så liderlig/ og ikke kunne skelne mellem vrede og/ begær. Præcis, jeg kunne ikke skelne./ Jeg husker den aften/ det er mange år siden, det var så flovt/ jeg løb op til dig, græd af vrede/ befalede dig at kneppe mig på stedet.«
Sidse Laugesen brugte mange år – og gør det fortsat – på at forfine sit talent som oversætter fra kinesisk til dansk, men der var noget, hun ikke kunne greje: Hvor var vildskaben i poesien af de såkaldte underkropsdigtere, som hun så op til? Hvis de virkelig mente, at de i stedet for at skrive fra et ophøjet sted (hovedet) skulle skrive nede fra kroppen med alt, hvad den indebærer af væsker, lyster og usikkerheder, hvorfor gik de så ikke længere ind i materien?
Del: