Trilogi. Karakteren Jana Kippo er beundringsværdig, men Karin Smirnoffs tre romaner er hulter til bulter.
Hævner med klovnenæse
Det siger ikke så lidt om litteraturens uforudsigelighed, at Karin Smirnoff er blevet verdensberømt og prisbelønnet i Sverige og omegn for sin trilogi om den skæbnesvangre og fandenivoldske Jana Kippo. Mage til rodet historie og radbrækket prosa skal man nemlig lede længe efter.
De tre romaner – Jeg tog ned til bror (2020), Vi tog op med mor (2021) og nu slutstenen Så tog jeg hjem – er en omgang rod, fordi den hektiske handling hele tiden piskes fremad, uden at der kommer en narrativ helhed ud af det, og prosaen er radbrækket, fordi Karin Smirnoff forløfter sig på krukkede og umotiverede sprogeksperimenter.
Del: