GLEMSEL [ˈglεmˀsəl] Glemsel er en gave. Vi har alle set ting, vi gerne ville glemme; vi har alle gjort ting, vi helst så glemt; men glemsel er ikke noget, man bevidst kan opnå. Glemslen kommer til os, enten ubuden eller tiltrængt, men altid i sit eget tempo. Ethvert forsøg på at nærme sig den fjerner den yderligere.

Denne enkle pointe gik den tyske filosof Immanuel Kant forbi. Han havde i over fyrre år en tjener ved navn Martin Lampe, og de opnåede et tæt, men stadigt mere problemplaget forhold. To år før sin død fyrede Kant Lampe i et raserianfald og skrev i sin notesbog: »Mem.: februar 1802, navnet Lampe bør nu ikke længere erindres.« Mem. står for memorandum, »det, der bør huskes«. I en uforglemmelig ironi forsøgte Kant altså at minde sig selv om det, han gerne ville glemme.