Anmeldelse: Årgang 2025. I ny serieudgivelse af fire bøger og ti noveller til unge slås den bløde empati med ønsket om kompleksitet.
Gid jeg var normal
Venner, kærester, skole og familie betyder alt, når man er ung. Rækkefølgen er ikke tilfældig, og som forælder ved man det godt. Der er ingen ende på, hvad teenagere vil gøre for at ligne De Andre, være en del af fællesskabet. Men gruppedynamikker kan være farlige, og venskaber er ikke altid for sjov.
Drømmen om mere selvtillid og seje venner er gennemgående i Årgang 2025 – Vendepunkt, en serie bestående af fem nye ungdomsbøger: fire kortromaner skrevet af erfarne ungdomsforfattere samt en antologi med noveller skrevet af sidste års afgangselever fra Manuskriptskolen for Børnefiktion.
Del: