Gå ud og gå en tur

Børnelitteraturen er rig på billeder af børns frie leg i naturen: Tænk bare på Johanna Spyris fortællinger om Heidi (1880), som vokser op hos sin bedstefar i en schweizisk alpehytte, og Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter (1981), som hylder skoven med et forårsskrig. Barndom og natur er knyttet sammen, men relationen er langtfra entydig. Ofte tager naturen sig idyllisk ud, men det kan hurtigt trække op til snestorm, giftige svampe kan lokke det uskyldige barn, og ulve kan lure bag træerne. Traditionelt fremstår naturen på samme tid venlig, vild og farlig, og barnet må lære at begå sig for at overleve. Både ældre og nyere børnelitteratur har opmærksomhed på, hvad naturen kan tilbyde barnet. Men de nye børnebøger vender også styrkeforholdet om: Hvad kan barnet gøre for naturen?

Tre aktuelle billedbøger viser barnet, at dyr og planter er følsomme over for menneskelig påvirkning. Jacinta Madsens Lille Træ er en billedbog for de alleryngste læsere, hvor relationen mellem barn og natur fremstilles i en enkel, primært billedbåren fortælling om en pige, der plukker et undseeligt træ i skoven og forsøger at få det til at springe ud derhjemme. Pigen behandler sit træ som en ven; planter det i en potte, vander og leger med det. Det antropomorfe træ kvitterer med grønne knopper, men et børneværelse er ikke dets naturlige habitat. Træet vokser sig snart for stort til vindueskarmen, hvilket i første omgang er skuffende for pigen. Men senere danner træet på magisk vis en bro, hun kan løbe på, når hun skal i skoven.