Måske er vi ved at være trætte af os selv. Af at læse om traumer på koteletgrunden, middelklassens diskrete charme, om manglende anerkendelse fra udearbejdende forældre og om tilblivelseshistorier fra provinsbyer, hvor der blev sat punktum for den sidste skolefest med en fortrydelsespille. I al fald synes bølgen af autofiktive bøger at være ved at klinge af, og et nyt, spændende dyr har for længst meldt sig på savannen: exofiktion.

Exofiktion handler om at vende blikket væk fra sin egen livsverden og begive sig ind i et andet menneskes. Gerne en glemt kvindelig kunstners liv eller en videnskabskvindes, en overset dronnings historie eller en trist, men heroisk skæbne fra kolonitiden.