Hedebølge. Angst, sex og verdenslitteratur. Florian Illies brillerer med et forrygende kalejdoskop over den alt for hede sommer i 1933, da Thomas Mann og andre tyske eksilforfattere mødtes med flossede nerver i Sanary i Sydfrankrig.
Fordrivelsen til paradis
Hele foråret 1933 er Thomas Mann forkrøblet af frygt. »Afskyeligt chok og svær depression,« skriver Mann i sin dagbog i begyndelsen af marts, da han og fru Katia er indlogeret på et kursted i Schweiz. »Kan ikke rigtigt hverken spise eller sove.« Siden Hitlers magtovertagelse 30. januar har nazisterne hærget i Tyskland. Forfattere og kunstnere udrenses, deres bøger afbrændes på gaderne.
Manns egen bror, den socialistiske forfatter Heinrich Mann, er i lighed med hundredvis af andre kulturpersonligheder rejst i eksil. Fru Katias velhavende jødiske forældre noterer i München de modbydelige proklamationer og indskrænkninger, som tyske jøder nu udsættes for. I begyndelsen af februar er Mann og hustru rejst på turné til Amsterdam og Paris, hvor han holder foredrag om komponisten Richard Wagners »lidelse og storhed«. Siden har parret ikke været i Tyskland, hvilket ikke mindst skyldes indtrængende advarsler fra de voksne børn Klaus og Erika.



