Åhh, det er altså ikke altid sjovt at være så forudsigeligt sur, men selvom Vejen til landet åbenlyst er et ambitiøst og velresearchet romanprojekt – talrige er de mennesker, som takkes for interview i efterordet – så er det bare ikke en særlig spændende læseoplevelse, og det vil jeg med det samme underbygge med et citat:

»Men tanken bliver siddende i Kunle: For blot få uger siden var et land ét land, og disse mennesker var hinandens næste. I dag slår de hinanden ihjel, og sågar i samme familie kæmper bror mod bror. Og verden ligger som et såret insekt på ryggen og er ude af stand til vende sig om igen.«