Fem bøger, De skal læse for at forstå Iran

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev Bogligt begavet. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

For mig har Iran altid symboliseret drømmen om et sekulært mellemøstligt samfund; brødre og søstre i ånden, hvor de eneste forskelle er dem, man kan tale om: mad, geografi, klima. Landet er lige nu i krig med Israel, og nogle spekulerer på, om det kan føre til præstestyrets fald.

Så husker jeg, hvordan den afdøde antiteist Christopher Hitchens indledte sin God is not great fra 2007, nemlig med en engelsk (og vist lidt kreativ) oversættelse af persiske Omar Khayyams religionskritiske vers. Tror I, at Gud har givet jer fjolser en hemmelighed, som jeg ikke kender til? spørger Khayyam retorisk de gudfrygtige, og så kommer der ligesom liv i tanken om en muslimsk reformation. 

Det samme med billederne af de vestligt klædte kvinder i Iran før den islamiske revolution og de nyere billeder af kvinder, der smider deres tørklæder og klipper håret i protest mod sædelighedspolitiet. De lover, at vi kan sidde og drikke vin sammen og grine ad de gudfrygtige.

Jeg håber, selvfølgelig, på mere Khayyam og mindre Khamenei, men indtil da har jeg bedt vores fremragende praktikant Andreas Esbjørnsen om at tale med en række eksperter i iransk politik, kultur og litteratur og få deres bud på den bog, man bør læse for at forstå Iran. De kommer her til jer (gaveanbefalingerne står dog for min regning):

1. Irans mosaik

Anbefalet af Nazila Kivi, kritiker, oversætter og ph.d-stipendiat.

Hvis man gerne vil blive klogere på Irans nyere historie, og man gerne vil læse på dansk, så vil jeg helt klart anbefale Rasmus Christian Ellings Irans moderne historie fra 2019. Han er en af de førende Iran-forskere, både i Danmark og internationalt, ligesom han også har boet i Iran og taler flydende persisk. Han formår i sin forskning og bog at belyse den mosaik af fortællinger, som udgør Iran i dag.

Der er mange, som prøver at forstå Iran ud fra landets had til Vesten, men som en, der er født og opvokset i Iran, har jeg utrolig svært ved at genkende det billede. Den myte formår Elling at punktere. Man skal læse bogen, hvis man også gerne vil forstå den store del af den iranske befolkning, som hverken er motiveret af religion eller had til nogen udefra.

Giv den som gave til: en gammel amerikansk neokonservativ

Rasmus Christian Elling: Irans moderne historie

2. Det nye universitet

Anbefalet af Navid Molaaghaei, oversætter og kandidatstuderende i Mellemøstens sprog og samfund (persisk)

Kvinderettighedsaktivisten og vinderen af Nobels Fredspris Narges Mohammadi har skrevet en bog, som udkom på dansk sidste år, og jeg synes, at den har fået alt for lidt omtale. Hvid tortur består af fængselsberetninger fra kvindelige politiske fanger i det berygtede Evin-fængsel i Teheran, og den giver et brutalt indblik i, hvordan regimet behandler de kvinder, som ikke indordner sig.

Det vilde er, at hun har foretaget mange af interviewene, mens hun selv har været fange, og er lykkedes med at udgive dem i de korte perioder, hvor hun har været løsladt. Lige nu afsoner hun endnu en dom for at »sprede propaganda mod regimet«. Jeg har selv lige oversat en anden bog med fængselserindringer, og den type litteratur er altid interessant, fordi den gennem sin opposition til de undertrykkende magthavere afspejler de kulturelle og sociale forhold i Iran. Evin-fængslet bliver nu kaldt for et universitet, fordi der efterhånden sidder så mange talentfulde mennesker, der møder hinanden og udøver modstand mod regimet.

Giv den som gave til: en, der er ved at droppe ud af sit studie

Narges Mohammadi: Hvid tortur

3. I stue med propagandisterne

Anbefalet af Shahin Aakjær, forfatter, musiker, foredragsholder

Jeg vil gerne anbefale Iran Reframed skrevet af Narges Bajoghli, som det er lykkedes at komme meget tæt på revolutionsgardister og regimeloyale mediefolk, så man får et helt unikt indblik i det daglige propagandaarbejde. Man kommer helt ind i stuerne hos de mennesker, som hver dag sidder og træffer beslutninger om, hvilke historier statsmedierne skal bringe, og om man skal lave flere actionfilm til unge.

På den måde skildrer den både alle uhyrlighederne ved et autoritært regime og viser de små sprækker; at der selv i Revolutionsgarden er folk, som prøver at trække i en anden retning. Bogen er kort og velresearchet, og så er jeg meget imponeret over, hvor tæt på Narges Bajoghli kommer, og hvor afslappede de her mennesker er i hendes selskab.

Giv den som gave til: en mellemleder hos DR

Narges Bajoghli: Iran Reframed

4. Den anonyme mullah fortæller

Anbefalet af Rasmus Christian Elling, ph.d. og lektor i iranstudier

Jeg synes, at man skal læse Profetens kappe af Roy P. Mottahedeh, som blev udgivet i en dansk oversættelse i 2005. Den er ved at være lidt gammel, men jeg vil gerne anbefale den, fordi den er velskrevet og underholdende, samtidig med at den er solidt fagligt forankret. Den giver et virkelig godt indblik i, hvordan det overhovedet kunne ske, at der kom en islamisk republik efter revolutionen i 1979.

Profetens kappe giver en solid indføring i iransk kultur, politik og religion, og jeg anbefaler den ofte til ikkeakademisk brug. Det interessante greb er, at den er skrevet ud fra en ægte, men anonymiseret mullahs perspektiv. Det er måske ikke normalt den type, man sympatiserer mest med, men netop derfor er den yderst relevant at læse.

Mange, inklusive mig selv, kan godt have en fordom om, at mullaherne i Iran er en flok tilbagestående og stokkonservative mennesker, men denne her bog nuancerer det billede og viser, hvordan de forholder sig sofistikeret til moderne filosofi og teknologi.

Giv den som gave til: en folkekirkepræst, der er ved at miste gejsten

Roy P. Mottahedeh: Profetens kappe

5. Censurerede digte

Anbefalet af Arash Sharifzadeh Abdi, forfatter og oversætter

Jeg vil gerne anbefale digtsamlingen Fængselsdigte af Mahvash Sabet, som blev opført på Det Kongelige Teater i 2020. I relation til den verserende krig mellem Israel og Iran er den særligt interessant, fordi Sabet blev anklaget og dømt i 2007 for at spionere for Israel, selvom det aldrig blev bevist.

I fængslet skrev hun digte i smug, som blev smuglet ud og udgivet i 2013. Den litterære genialitet ved digtene er deres skjulte symbolik. I og med at hun sad i fængslet og skrev digtene, hvor vagterne til hver en tid kunne opsnappe poesien, blev hun nødt til at skrive i et fordækt sprog. På den måde endte lyrikken med at være en mørk afspejling af det iranske samfund, hvor censuren gennemsyrer alle samtaler. Man skal læse den for at forstå den mundkurv, som alle iranere er iført, men også for det håb, som kan finde sprækker i selv den mørkeste fængselscelle.

Giv den som gave til: en digter, der er nede over et afslag fra Statens Kunstfond

Mahvash Sabet: Fængselsdigte

Det var alt for denne gang. Og hvis De undrer Dem over, hvor de fem bedste bøger lige nu er blevet af, kan jeg berolige: De kommer om to uger! Forinden kommer en nyhedsbrevsoverraskelse en af de nærmeste dage. Hint: Det handler om sommer, og man kan melde sig til at modtage nyhedsbrevet lige her.

Eller man kan skrive til mig på msre@weekendavisen.dk, hvis man har ris eller ros inden for rammerne af den danske strafferet.

So long, indtil da!

Marta Sørensen