Mit portræt af Annelise Nielsen, født 1941, i sommerens serie om og med Søens Sibyller, djævelsk gode og glemte kvindelige digtere, indeholdt følgende ublu opfordring: »Et syvende værk, Ødeland, lå færdig til udgivelse, da Jorinde & Joringel blev opløst ved stifterens Kurt Harrits’ død i 2020 (…), og har – hører I, levende mikroforlag, Escho, OVO og co.! – endnu ikke fundet et hjem.«

Og de hørte efter, eller Escho ved chefen Anders Jørgen Mogensen gjorde, og nu allerede er Ødeland på gaden i et smukt, lille, råt og raffineret (af Nis Bysted) designet bind. Genrebetegnelsen er »kortprosaroman« og en rammende metabeskrivelse af, hvad – og hvordan – dette vil sige, optræder nederst på side 47: