Bjergtaget. Élisée Reclus var anarkist, på kant med loven og tungsindig. Så tog han op i højderne og ind i naturens mysterier.

En svævende sølvkugle på en sort himmel

Verdenslitteraturen er fyldt med folk, der har opnået oplysning på en bjergtop, og som efter deres nedstigning er blevet forfærdede over menneskehedens tilstand. Moses mødes af guldkalven efter at have modtaget lovene, Zarathustra skuffes over menneskets elendighed. Derfor er det befriende at forestille sig franskmanden Élisée Reclus mase sig mod strømmen af snart skuffede profeter, fordi han er skuffet over menneskene i fladlandet og søger op; han er ligefrem »nedtrykt, slået ud, træt af livet«. 

Et tungsind, der førte til essayet Et bjergs historie, 1880. Hvorfor han er nedtrykt, siger han ikke. Men jeg vover et gæt. 

cwhg
(f. 2000) skriver om litteratur, filosofi og deres uadskillelighed. Redaktionsassistent på bogsektionen og filosofistuderende på Københavns Universitet

Andre læser også