THE WEITZE ALBUM. Charlotte Weitze kan ikke nære sig for at overstrø sin intenst visionære fabel om en slægt, der går i rosenfrø, med alskens infobokse, men fuck nu det, siger fablen trodsigt.
En rose så jeg skyde genvej
Det er skønt nok med al den kvalificerede autofiktion, der vælder frem lige nu, men hvor er det så alligevel en lise omsider at blive konfronteret med en ægte, original, livfuld løgnehistorie, som den Charlotte Weitze med sin rekordstærke og -vilde forestillingskraft udfolder i sin nye, generøst og indædt blomstrende roman, Rosarium.
For jeg formoder altså ikke, at Charlotte Weitze stammer fra en slægt af hybrider mellem rose og mennesker, som den hendes roman følger i tre-fire generationer, selvom det kunne have været sjovt, hvis hun på gammeldags romanmanér havde ladet som om.
Del:
