Paul er en vidunderlig hovedperson med en samtidskorrekt hovedpersonsenergi, som heldigvis ikke begrænser sig til ham, men går over hans bredder og fortryller hans omverden: »Pauls store talent er at vække ting til live,« som fortællingen begynder. 

Hovedpersonen ser på verden med et reaktionsparat hvad-skal-vi-lege-blik, som fortryller sproget, plottet, læseren. Jacob Fischer Møllers lilleputdebut er et syndigt rod, forvirrende og veloplagt, fuld af tingeltangel og kun lettere frustreret over verdens vanemæssige træghed. Paul dækker spontant op med en lilla dug i nervøst velour med kommentaren: »Det er nepalesisk nytår, didn’t you know?« Og man tænker, ligesom man gør om sine mest magiske, maniske venner: Er du alvidende, eller digter du bare noget nonsens nu?