En ørn til at skrive

Helt fra de første sider i Jens Albinus’ debutroman eller »forestilling«, som undertitlen yder, Kunsten at køre baglæns, står det klart, at bogen trækker på skuespilleren og teaterchefens eget liv. Hovedpersonen hedder simpelthen Albinus. Men som i alle andre værker, hvor forfatter og fortæller blandes sammen – hovedpersonen Marcel i forfatteren Prousts hovedværk På sporet af den tabte tid er måske det mest klassiske eksempel – skal man vare sig for at vaske sandheden fri af fiktionen. Når tingene først er blandet, så er de emulgeret og blevet noget nyt.

Det må man i hvert fald håbe. For Albinus, ham i bogen altså, er en slags højpandet Anders And, der hele tiden dummer sig, står sig dårligt og taber ansigt. En klassisk klovn, kunne man måske sige, hvis man ville referere til scenekunsten. Og det vil man, for romanen er også en kærlighedserklæring til de skrå brædder.