En alkoholiker fortæller

Hovedpersonen i Bar hedder Kristian Ditlev Jensen, og godt 300 sider inde i romanen mødes han med sin alkoholbehandler på en café i København. Kristian har drukket, siden han var dreng, men takket være behandleren erkender han den dag ikke blot en kobling mellem misbruget og barndommens seksuelle overgreb; han indser også, at han nu står ved en skillevej. »Du har to muligheder herfra,« siger behandleren og skitserer en tilværelse med arbejde og venner, måske endda kærlighed og familie. »I det andet liv er alting helt forudsigeligt. Du bliver mere og mere afhængig af alkohol.« Kristian svarer, at han ikke vil drikke mere, og det overraskede mig ikke. Som der også står på bogens flap, er Kristian Ditlev Jensen sognepræst i Skagen og litteraturkritiker ved Weekendavisen, og på de sociale medier, hvor jeg følger ham, lægger han indimellem billeder op af friskbagt brød fra egen ovn og et par tallerkener med sund morgenmad til børnene. Forfatteren Kristian Ditlev Jensen, der har været tørlagt alkoholiker i ti år, valgte tydeligvis det første alternativ, hvorimod hovedpersonen i Bar vælger det andet. Det skulle han ikke have gjort.

Ligesom Hovedpersonen i forfatterens Det bliver sagt (2001), om teenageårenes seksuelle overgreb, vokser Bars Kristian op i Holbæk med en mentalt syg mor og en far, der efter fyraften på slagteriet »rullede næste dags ration af filtercigaretter. Det var et fast aftenritual efter aftensmåltidet. Spise. Ud på toilettet. Så et krus kold kaffe«.