Anmeldelse: Arbejderhjerte 2. Carl Frode Tiller har skrevet en begavet dobbeltroman om klasse, kommunisme og ønsket om usynlighed.
En menneskelig plet
Norsk litteratur befinder sig i disse år i en veritabel guldalder, der ikke mindst tegnes af Carl Frode Tiller, den diskrete mester bag genialt fortalte romaner som Begyndelser, Flugt og trebindsværket Indkredsning. Da hans roman Arbejderhjerte 1 udkom i 2024, blev den omtalt som begyndelsen på en ny trilogi, men da bind to så dagens lys, meldtes serien alligevel afsluttet.
Noget må have ændret sig undervejs, hvilket ikke gør værket mindre stort. De to romaner – Arbejderhjerte 1 og den nyligt udkomne Arbejderhjerte 2 – er således skrevet med så indlysende narrativ og emotionel kvalitet, at man ved vejs ende vitterlig selv kan mærke krisemennesket Tronds forløsende livsafklaring.
