Efter et langt liberalt tidehverv i globaliseringens årtier peger vejrudsigten mod en international tidsånd af konservativt tilsnit – anført af en række nationers højrepopulister, der som alle store fløjbevægelser især opnår indflydelse via den tyngdekraft, de udøver på den politiske midte.

Konservatisme er vel den mest udflydende – eller mangefacetterede, sagt mere positivt – af de klassiske politiske ideologier. Så hvilken konservatisme er der i grunden tale om?