Hvad var det, Bruno Schulz så i Drohobycz? Hvorfor kunne denne sært betagende forfatter og maler tilsyneladende ikke forlade sin deprimerende fødeby i en østrig-ungarsk udørk langt fra alverdens impulser?

Schulz, født i 1892, var barn af polsktalende jøder i en flække tæt på den russiske grænse, og det var også her, han i 1942 på vej til bageriet efter sin brødration blev plaffet ned af en tysk SS-officer. Han forlod i årenes løb kun sjældent sin hjemby og havde blot sporadisk kontakt med Europas andre store forfattere og toneangivende kunstnermiljøer i Berlin, Paris og Warszawa.