Interview. »Der er noget vidunderligt optimistisk ved troen på den store gevinst – forestillingen om, at hvis bare du kan slippe afsted med det, så kan hele dit liv forandre sig.« Den amerikanske stjerneforfatter Colson Whitehead om at træde ud af USAs brutale racehistorie for at skrive en kuproman, genopfinde sig selv og søge nye veje.
Drømmen om det store kup
Colson Whitehead var deprimeret og drænet, da han sendte sin forrige bog til tryk, den Pulitzer-vindende bestseller om Drengene fra Nickel. I årevis havde den sorte stjerneforfatter gravet sig dybere og dybere ned i USAs brutale racehistorie. Han havde i 2016 udgivet Den underjordiske jernbane om teenagepigen Cora, der bliver holdt som slave på en bomuldsplantage i Georgia og flygter nordpå mod friheden blot for at opdage, at hun befinder sig på en dystopisk tour de chambre, hvor racismen og undertrykkelsen hele tiden dukker op i nye forklædninger. Umiddelbart bagefter skrev Whitehead sin prisvindende fortælling om de to teenagedrenge Elwood og Turner, der i 1960ernes raceadskilte USA bliver sendt på Nickel Academy, en opdragelsesanstalt inspireret af virkelighedens Dozier School for Boys, som i 111 år torturerede, misbrugte og dræbte de indsatte drenge.
»Jeg var totalt udmattet bagefter. Begge bøger er fyldt med tragiske skæbner, men især Drengene fra Nickel tærede på mig,« fortæller Whitehead, da han toner frem på en Zoom-forbindelse til sit hjemmekontor på Manhattans mondæne Upper West Side.
Del:
