Det er snart et halvt år siden, at daværende kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, offentliggjorde den såkaldte litteraturhandlingsplan – på baggrund af ekspertanbefalinger – og en ekstrainvestering på 60 millioner kroner i bestræbelserne på at få løst læsekrisen og sikret forfatterne. Siden har vi fået ny regering og minister, den radikale Zenia Stampe, men planen består, er vi blevet forsikret om.

Dermed kan vi stadig se frem til en afskaffelse af verdens højeste bogmoms på 25 procent, etablering af videnscentret Tegneseriens Hus, mere kunststøtte til særligt digitalt udsatte genrer (fagbøger, poesi og billedbøger), et eksportfremstød og såmænd også en slat penge øremærket forfatterbesøg ude i skolerne. Det lyder alt sammen fremragende, men risikoen for at prioritere forkert er overhængende.