Essaypoesi. Dagbogsformen er en force i anden del af Kristian Leths erindringer.
Det løse liv
I Kristian Leths med rette meget roste første bind i det, der er planlagt som en trilogi af erindringer, hudflettede han forholdet mellem søn og far – med sig selv i rollen som begge dele. I andet bind undersøger han manden per se, altså som mand, men også som elskende, som sørgende, som spirituelt væsen, som læser, som skrivende.
Jeget i bogen har mistet sin store kærlighed. Og den skrivendes tekst har, bemærkelsesværdigt, mistet det modbillede, som bar hele første bind: opgøret med faderen, opgøret med rollen som svigtet søn. Et modbillede, som gav et skarpt fokuseret sprog og blik.
Del:
