Krigen i Ukraine har fået danskerne til at spænde de humanitære spenderbukser. I denne uge havde nødhjælpsorganisationerne indsamlet op mod svimlende én milliard kroner – og de tæller stadig.

Samtidig er hjælpeviljen eskaleret, og der er gået sport i at udruste private hjælpetransporter og evakuere en fortabt flygtning eller to med hjem til gæsteværelset.