Anmeldelse. Liv Nimand Duvå kombinerer konventionel realisme med dyb, eventyragtig og eksplorativ prosa om kvinders erfaringer med undfangelse, graviditet og fødsel.
Det, de ikke har fortalt
Begge mine sønner blev forløst ved akutte kejsersnit. Deres mor var sendt i drømmeland af et ordentligt skud narkose, men jeg stod ved siden af – dirrende og stirrende – med blikket rettet mod mavens blodige kraterhule, der åbnede sig under den skarpe skalpel. Det er mange år siden, men jeg husker hver en detalje. Drengenes mor, derimod, husker kun smagen af sin egen knockout, sit eget fuldkomne fravær fra fødslerne.
Den kropslige erfaring var ikke min, men jeg var nærmeste vidne, og ved læsningen af Liv Nimand Duvås nye, intense roman, Mødrenes hus, genfremkalder jeg mig den udspilede mavekuppel, de tiltagende veer, den udeblivende forløsning og til sidst: kapitulationen og kejsersnittet. Det er voldsomt og godt.
Del:
