Det var, fordi der pludselig blev snakket om forfatteren til American Psycho, Brett Easton Ellis, fordi en af hans senere romaner netop er blevet tv-serialiseret, at jeg kom til at tænke på den forfatter, der et kvarters tid i begyndelsen af 90erne af forlag og kritikere blev markedsført som den danske Easton Ellis, nemlig Mads Brenøe.

Det var godt nok lang tid siden, jeg havde tænkt på ham, og i år var det 25 år siden, at hans seneste voksenbog, den i forhold til de desperat tjavsede/tjavset desperate bøger, der gik forud, forbløffende vellykkede og mildt sindede Bjerget, udkom.