Den beredne elite

De fleste kender nok professor Hans Bonde som en anerkendt forsker med speciale i idræt, krop og maskulinitet i det 19. og 20. århundrede og som forfatter til monumentale værker om blandt andre gymnastikpædagogen Niels Bukh og sundhedsapostlen J.P. Müller. Med bogen Den danske riddertid har Bonde forladt sin boldgade med den mission at bringe middelalderens ridderkultur til ære og værdighed igen, efter at den har været undervurderet i små hundrede år. En af årsagerne til denne tilsidesættelse er ifølge Bonde historikeren Erik Arup, der med sin vægt på bøndernes og borgernes historie nedtonede konger, krige og ridderes betydning.

Med brask og bram går Bonde til sagen med den lidt anakronistiske og populærkulturelt klingende, men helt sikkert nøje valgte, betegnelse »riddertiden« som overskrift. I bogen fastsætter Bonde riddertiden til at dække perioden fra vikingetidens afslutning omkring 1050 til reformationen i 1536. Betegnelsen bruges også til at trække Danmark fra periferien og ind i udviklingen af europæisk ridderkultur især med påvirkning fra Tyskland.