Anmeldelse: Det gode menneske. Er mennesket i stand til at være godt? Det har Keld Conradsen skrevet en halvgod bog om.
De selviske gener
I efteråret 2022 udkom Keld Conradsens Byen og havet, som jeg anmeldte som den ideelle videnskabskriminalistiske roman til alle læsere, der gerne ville underholdes, udfordres og oplyses.
Derfor greb jeg forventningsfuldt ud efter Det gode menneske, som på flere måder er gjort af det samme stof som Byen og havet. Vi er igen i Aarhus, igen blandt unge akademikere fra de naturvidenskabelige fag, igen på sporet af kontroversielle teorier og igen sammen med en mand, der erfarer, hvad det vil sige at være menneske.
Del:


