Anmeldelse: Team Vildmark. Fremragende billedfortælling for tweens om et socialt sammenbrud i sjette klasse.

De normales tyranni

Tweendrenge er socialt synshæmmede. De er vant til at finde deres plads i rangordenen ved at konkurrere med andre drenge om, hvem der er bedst til sport, spil og måske endda skolearbejde. Men når puberteten rammer, skubbes de ind på en social slagmark defineret af hierarkier, som er helt usynlige for dem.

Sådan er det i hvert fald for Bosse, hovedperson i forfatter Mette Vedsø og tegner Sofie Louise Dams Team Vildmark. Ved bogens begyndelse står Bosse midt i ruinerne af to relationer. Rigmor var klassens smarte pige og Bosses nabo; hun inviterede ham på muffinbagning i sine forældres livløse designerhjem, men syntes så at vente på et initiativ, han aldrig tog. Og Rio var klassens bramfri outsider med den magiske have, hvor græs og planter voksede vildt blandt rod og ragelse.

Andre læser også