Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev 'Bogligt begavet'. Læs mere og tilmeld Dem her.

Der er sket ting og sager, siden vi for to måneder siden tog til højreorienteret digtoplæsning med blandt andre Frederik Lind Køppen – og samtidig fik Lars Bukdahl til at anmelde Køppens poesi. En debat om politisk orientering blandt forfattere er blusset op: Læner dansk litteratur sig mod venstre, og er det et problem? Den foreløbige kulmination stod Køppen for, da han i Deadline sidste uge læste højt fra sine digte iført en T-shirt, der viste sig at bære ultranationalistiske slogans. Opmærksomheden er blevet for meget for Køppens mikroforlag, der har fjernet hans debutdigtsamling fra deres hjemmeside.