Cykellygten

Klaus Rothstein har gennem et interview, jeg har givet i forbindelse med premieren på filmen Nøjsomheden, erfaret, at jeg som barn læste bøger under dynen med en cykellygte. Desværre er det, ifølge Rothstein, en tåbelig kliché.

Problemet er bare, at det også er sandt.

Jeg kunne naturligvis have pyntet på min barndom og bedyret, at jeg læste Dostojevskij i skæret fra en osende petroleumslampe, mens efterårsregnen piskede mod ruden. Men det gjorde jeg ikke. Jeg havde en cykellygte.

Rothstein gør sig ydermere lystig over, at jeg nævner, at jeg næppe havde klaret den uden litteraturen. Det kalder han »godtkøbsfilosofi«. Han anfører, at han heller ikke havde klaret sig uden kærlighed, omsorg, solidaritet, tilgivelse, empati, venlighed, nysgerrighed, dumdristighed, kunst, humor, moral, optimisme, retfærdighed og ja, nøjsomhed.

Det havde jeg heller ikke.

Men jeg blev ikke spurgt, om jeg kunne undvære kærlighed med mere. Jeg blev spurgt til mit forhold til bøger.

Og dem kunne jeg ikke undvære.

Jeg havde nok forventet, at Rothstein, som litterat, ville glæde sig over, at hans kærlighed til litteraturen deles af en lægkvinde som mig. Og at han derfor, iført venlighed, empati, nysgerrighed og måske endda humor, kunne se gennem fingre med min cykellygte, min manglende intellektuelle kapacitet og mit underfrankerede sprog.

Hella Joof er forfatter, filminstruktør, komiker og skuespiller