For nogle år siden bad Altinget en række folketingspolitikere om at udpege årets bog. Og det var interessant læsning, ikke mindst fordi flere af de adspurgte kunne meddele, at de slet ikke læste bøger. Det havde de ikke tid til, for de havde travlt med at læse notater og rapporter, og så var der familien og hunden, som også skulle passes. For eksempel sagde Jan Callesen fra DF:

»Jeg har faktisk ikke haft tid til at læse romaner i år. Jeg har kun læst politisk materiale.«