Bøgernes verden. Nyt fra andedammen.
Bogholderiet
Læsevindstille
Ingen virksomheder og slet ingen kulturvirksomheder bryder sig om at fortælle, når de forlader et projekt, som de med stor, entusiastisk synlighed har lanceret og deltaget i. Således heller ikke den kulturvirksomhed i dynamisk vækst, der er forlaget Gutkind, der sammen med det hæderværdige Thorvaldsens Museum og et par mindre, halvidealistiske spillere, det litterære papir- og nettidsskrift ATLAS og netnyhedstjenesten Føljeton for et lille års tid siden lancerede det månedlige litterære nyhedsbrev Læsevejr. ATLAS og Føljeton stod for det hygsomme redaktionelle stof, noter (som disse, bare ukritiske), klumme, boganbefalings-interview med ikkelitterater, mens Gutkind og Thorvaldsens stod for bogklubben Bertels Bibliotek, hvor en af Gutkind udvalgt Gutkind-bog bliver »læst«, og forfatteren lader sig møde på museet.
Del: