Udbrud. Kærestebreve, døde fluer og kondomer. Brugte bøger bærer på fossiler fra tidligere læsere.
Bøgernes arkæologi
Det bedste ved at låne bøger på biblioteket eller købe dem antikvarisk er alle de spor, tidligere læsere har efterladt: en indkøbsliste, rødvinspletten i en eksistentialistisk klassiker, et gammelt kærestebrev, en 80 år gammel pesetaseddel fra Francos Spanien og gamle bøger, der kun er sprættet op halvvejs.
Der er også alle de rasende, hengivne eller studentikose inskriptioner i margenen, som digter Billy Collins smukt kalder »spredte fodaftryk langs bogsidernes bred«.
Som med alt andet findes der selvfølgelig en subreddit om fænomenet. Den hedder Forgotten Bookmarks og bugner af bizarre fund. En pensioneret bibliotekar har i årenes løb fundet et stykke rå bacon, et kondom og en slanges aflagte ham som bogmærker i returnerede biblioteksbøger. En anden bruger stødte på en kvittering på to vibratorer og glidecremer i en brugt Ken Follett-bog. De bedste aftryk er dem, man ikke aner, at man sætter.
Men mit største og en anelse teatralske bidrag til cirkulationen findes på side 124 i Helsingør Biblioteks udgave af Kurt Vonneguts Slagtehal fem. Bogen følger soldaten Billy Pilgrim under USAs bombardement af Dresden natten til valentinsdag 1945, der kostede 25.000 civile livet.
Pilgrim overlevede angrebet, men udviklede ptsd og en apatisk holdning til dødsfald, som han siden opsummerer med det lakoniske og galgenhumoristiske udtryk »sådan går det«.

Jeg sad og læste bogen en sommer, mens en nærgående flue blev ved med at irritere mig. Jeg fik nok og forsøgte at klaske fluen med den åbne bog. Det lykkedes! Fluen klistrede fast til siden i sit eget størknede blod, og under den skrev jeg »sådan går det«.
En håndfuld år senere lånte jeg bogen igen, og minsandten om ikke fluen stadig var der. Måske fordi ingen andre havde læst bogen i mellemtiden.
»Ejerskab er det mest intime forhold, man kan have til ting. Ikke fordi de bliver levende i én, men fordi man selv lever videre i dem,« skriver Walter Benjamin i essayet »Jeg pakker mit bibliotek ud«, som handler om de minder, der knytter sig til bøger, og hvordan bøger kan bebo rum.
Det kan ikke formuleres meget skarpere: Læsere efterlader sig små, ofte intime spor, som andre læsere finder år eller årtier senere. Det er en slags litterær flaskepost, et glimt af et ukendt menneske på tværs af tid og sted.
Så husk aldrig at tømme Deres bøger, inden De afleverer dem.
Del:



