Det er lidt pinligt for en boganmelder at indrømme, men jeg har aldrig været særlig god til at anbefale bøger. Jeg overdynger venner og bekendte med begejstrede anbefalinger, men det er sjældent, at de rent faktisk læser den mursten, jeg så entusiastisk har stukket dem i hånden. Men jeg tror, at jeg nu har knækket koden.

Det var et interview med Nancy Pearl – en stjernebibliotekar fra Seattle, og muligvis den eneste bibliotekar, der har sin egen actionfigur – der lærte mig den delikate og komplekse kunst at anbefale bøger. Da hun beskrev, hvad den gode anbefaling består i, forstod jeg, at jeg indtil da havde set bøger som en række genstande, man kunne placere i hver sin kasse og anbefale derefter: Hvis du kan lide bog X, kan du nok også lide andre bøger i kasse X.