På det seneste er jeg stødt på flere tekster i danske medier, som er blevet skabt med hjælp fra kunstig intelligens – og jeg taler ikke om den Berlingske-artikel med en AI-opdigtet kilde, der fik journalisten bag hjemsendt. Heller ikke om de fremhallucinerede oplysninger om forfatteren Harald Voetmann, som Politiken bragte sidste år.

Jeg taler om bidrag fra skribenter, hvis sprog i mine øjne har ChatGPTs umiskendelige træk: på én gang selvfedt og servilt, højstemt uden at være indfølt, formelt korrekt uden at være personligt. Derudover ser jeg mange af de tegn, jeg tidligere har advaret imod: simple sætninger, tretrinsraketter, mildt provokerende spørgsmål, »Det er ikke X, det er Y«-formlen.