Majoriteten med dansk herkomst har fået markant mere kontakt med indvandrere og efterkommere. Omvendt har indvandrere og efterkommere fået lidt mindre kontakt med majoriteten. Men det er fortsat således, at indvandrere og efterkommere har større chance for at møde majoriteten med dansk herkomst end andre indvandrere og efterkommere. Det er konklusionen på et forskningsprojekt, som vi er ved at afslutte.

Måske er det indlysende. Men der kan være brug for at sætte tal på det indlysende, og tallene taler deres tydelige sprog. Hverken dem med dansk herkomst, indvandrere eller efterkommere lever typisk i parallelle samfund. Tværtimod.