Månen, Mars og Venus. I årtier har mennesket brugt milliarder af dollar, tusindvis af timer og ikke så lidt politisk taletid på at undersøge rummet. Men lige så stor interessen er i at se op, lige så lille lader den til at være i at dykke ned. I hvert fald viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science Advances, at vi kun har billeddokumentation af cirka 0,001 procent af havbunden i dybhavet, selvom den udgør 66 procent af Jordens overflade.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Studiet definerer dybhavet som den del, der ligger 200 meter under havoverfladen, og siden 1958 har dykkere observeret og taget omkring 44.000 billeder af det. Alligevel svarer billeddækningen kun til et areal på størrelse med Fyn, og næsten en tredjedel af billederne er i sort-hvid og stammer fra før 1980. Dertil kommer, at næsten alle billederne er taget i de samme områder – tæt på kysterne nær USA, New Zealand og Japan. Det betyder i praksis, at både Mars, Venus og Månen er bedre billeddækket end det dybe hav, lyder det i studiet.

Billeder udgør sammen med kortlægning og prøveudtagning de bedste metoder til at undersøge dybhavet. Området er vigtigt at belyse, fordi dybhavet blandt andet står for iltproduktion og klimaregulering såvel som en række økosystemer, der kan være vigtige for både hav- og landmiljøer. Årsagen til, at der er så lidt information, kan være, at udforskningen af de allerdybeste dele af havet er både dyr og besværligt.

Science Advances, 7. maj

Forunderlige dyr lever i dybhavets buldermørke – blæksprutten her blev fundet på over 1000 meters dybde ud for Australien. Foto: Justin Marshall, Scanpix
Forunderlige dyr lever i dybhavets buldermørke – blæksprutten her blev fundet på over 1000 meters dybde ud for Australien. Foto: Justin Marshall, Scanpix