I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Hajer fremstilles ofte som ondskabsfulde bæster, der lever for duften af blod og gerne patruljerer kysterne på udkig efter velsmagende surfere.

Det, vi ved nu

Men i virkeligheden er hajer ofte langt mindre interesserede i at tygge på os, end mange måske tror, siger hajspecialister fra det franske Université PSL i et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Conservation Science.

Vi ved allerede, at hajangreb ofte sker i forbindelse med jagt på byttedyr eller som en del af territorialforsvar. Men det viser sig, at nogle angreb også sker i selvforsvar, for eksempel når et menneske trænger ind i hajens område eller forsøger at fange den, forklarer studiets hovedforfatter.

Flere hajangreb sker i selvforsvar, siger forskere bag nyt studie. Foto: Jack Guez, Scanpix
Flere hajangreb sker i selvforsvar, siger forskere bag nyt studie. Foto: Jack Guez, Scanpix

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Disse bid er som regel overfladiske og sker gentagne gange. Hajerne kan i nogle tilfælde komme til at forårsage større skade, end situationen egentlig lægger op til, fordi reaktionen sker lynhurtigt og instinktivt. Siden 1863 er der blevet registreret næsten 7.000 hajbid i datasættet Global Shark Attack Files. Heraf vurderer forskerne, at fem procent er sket i situationer, hvor mennesker uforvarende har opholdt sig i hajens territorium.

Men …

Hajbid er heldigvis sjældne. På verdensplan sker der kun omkring 100 om året, og kun ti procent er dødelige. Alligevel advarer forskerne mod at undervurdere hajers farlighed. Det er vilde dyr, som bør mødes med stor respekt. Selv hvis en haj ser ud til at være i nød, kan den opfatte nærkontakt som en trussel, og derfor er det altid bedst at lade hajer svømme i fred.

Frontiers in Conservation Science, 25. april