To spørgsmål har professor mso Lone Schmidt i årevis forsøgt at presse ind i Danmarks største spørgeskemaundersøgelse om danskernes sundhed og sygdomme. To spørgsmål, som tilsammen kunne være med til at opklare en undren, der er mere aktuel end nogensinde: Får vi færre børn, fordi vi ikke kan få flere?

Aldrig har vi talt så meget om frugtbarhed og fertilitet. Alligevel mente de ansvarlige bag undersøgelsen i godt 15 år ikke, at Schmidts spørgsmålspar var vigtigt nok til at komme med.