I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Musculus auricularis superior hedder den største af de tre muskler, der fæstner vores ører til kraniet. Man kunne også kalde den for ørevrikkemusklen, for hvis man forstår at kontrollere den, kan man få sine ører til at bevæge sig frem og tilbage. De tre øremuskler gjorde vores tidlige forfædre i stand til at flytte det ydre øre lidt efter lyden, men evnen blev siden overflødig, og i vor tid har man anset øremusklerne for at være funktionsløse rester fra en fjern fortid.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

Men på Saarland University i Tyskland har man nu opdaget, at ørets muskler stadig aktiveres, når vi har brug for virkelig at høre godt efter. I tidsskriftet Frontiers in Neuroscience beskriver en gruppe forskere, hvordan særligt den store øremuskel kommer i brug, når vi bliver sat over for anstrengende lytteopgaver. 

I en undersøgelse har de målt aktiviteten i 20 menneskers øremuskler, mens de afspillede både en lydbog og en distraherende podcast fra højttalere foran eller bag ved forsøgspersonen. Forskerne afprøvede forskellig volumen og placering af højttalerne, og deltagerne blev efterfølgende bedt om at gengive detaljer fra lydbogens handling. 

Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons

Sammenholdt med ørernes muskelaktivitet kunne de konkludere, at de to bageste øremuskler reagerede på retningsændringer, mens ørevrikkemusklen blev aktiveret, når lytteopgaverne blev rigtig svære.

Men …

Ifølge forskerteamet gør øremusklernes anstrengelser nok ikke den store forskel for vores høreevne, men aktiviteten kan ses som et tegn på, at vores høremekanisme fortsat forsøger at gøre sit ypperste, selvom vi ikke har kunnet dreje ørerne de sidste 25 millioner år. Juul

Frontiers in Neuroscience, 31. januar