Debat. Omkostningen ved ineffektive klimatiltag er, at de stjæler opmærksomhed og ressourcer fra andre væsentlige prioriteter.
Prisen for vores klimapolitik
Verden over er de offentlige finanser spredt umådeligt tyndt. Væksten pr. person falder, mens omkostningerne til pensioner, uddannelse, sundhed og forsvar stiger. Alligevel opfordrer grønne aktivister højlydt og i klimaforandringernes navn til at bruge op mod 25 procent af vores BNP, hvilket vil kvæle væksten.
Hvis ragnarok ventede lige om hjørnet, ville de måske have en pointe. Men sandheden er mere prosaisk. To store videnskabelige overslag over klimaforandringernes omkostninger på verdensplan er offentliggjort. Ikke enkeltundersøgelser, der kan variere, men metaundersøgelser baseret på al fagfællebedømt litteratur. En af dem er skrevet af en af de mest citerede klimaøkonomer, Richard Tol; den anden af William Nordhaus, den eneste klimaøkonom der har vundet Nobelprisen.
Del:


