Overskud. Mens Europas stormagter kæmpede om kejsermagten, skabte Valdemar Sejr sit navn i nord. Overbevisende biografi om den store konge.
Malerisk magt

Illustration: Lars Vegas
Der er bevægelse og dramatik i C.A. Lorentzens maleri fra 1809 af Dannebrog, der falder ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219. Især de centrale figurers øjne, ansigtsudtryk og gestikulerende hænder er næsten tegneserieagtige – i positiv forstand. Maleriet pryder forsiden af Lars Kjærs Valdemar Sejr med undertitlen Imperiebyggeren og kan ses som en indledende indikation på forfatterens vellykkede bestræbelse på at lade historiemalerier indgå i sin fortælling om den danske middelalderkonge.
Ikke som illustrationer til historien, men som kommentarer. Historien om Valdemar 2. – med tilnavnet »Sejr«, der først blev hægtet på i 1500-tallet – handler også om senere tiders versioneringer: fra middelalderkrønikernes politisk-religiøse udlægninger til kunstnere, digtere og historikeres nationale skildringer i 1800-tallet.
Del: