Danmarks berygtede spiralkampagne varede fra 1966 til 1970. 4.500 grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral, nogle uden deres eget vidende og samtykke, og sammen med de såkaldte eksperimentbørn, der blev fjernet fra deres forældre og sendt til Danmark, er de blevet ansigtet på Danmarks kolonitid. Ofrene, der stirrer tilbage på os.

Aki-Matilda Høegh-Dam, der blev født 26 år efter spiralkampagnens ophør, prøver nu at skrive sig selv ind i den historie med tilbagevirkende kraft. Hun har rekrutteret sin egen krop i kampen mod en undertrykkelse, der ikke er overgået hendes generation.

»Nu viser det sig, at jeg også selv er blevet en del af historien om en sprøjte, man har brugt på grønlandske kvinder i årevis,« siger hun i et interview med Politiken.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Aki-Matilda Høegh-Dam retter en hård kritik af præventionsmidlet Depo-Provera, som er udbredt i Grønland, og som ifølge hende er et levn fra »Danmarks kolonialistiske racistiske tilgang til grønlandske kvinder«.

»Hvis Aki-Matilda Høegh-Dam virkelig ønsker at gøre Grønland selvstændigt, må hun også hjemtage den ansvarsfølelse, der følger med at være herre i eget hus,« skriver Leny Malacinski i denne kommentar. Foto: Emil Nicolai Helms, Scanpix
»Hvis Aki-Matilda Høegh-Dam virkelig ønsker at gøre Grønland selvstændigt, må hun også hjemtage den ansvarsfølelse, der følger med at være herre i eget hus,« skriver Leny Malacinski i denne kommentar. Foto: Emil Nicolai Helms, Scanpix

Hun prøvede det selv i 2019, da hun gik til sin læge i Nuuk for at få et alternativ til de p-piller, som hun glemte at tage. Lægen frarådede hende en kobberspiral, fordi hun ikke havde født, og en hormonspiral på grund af bivirkningerne. Til gengæld tilbød han hende at prøve præventionssprøjten. Den kræver kun et stik hver tredje måned for at virke, og ifølge læger i Grønland anbefales den som en mere sikker prævention til kvinder, der enten glemmer at tage deres p-piller, er socialt udsatte eller som blot ikke vil have spiral.

Grønlandske kvinder får syv gange flere aborter end danske kvinder, fordi de sjældnere bruger prævention, og flere læger fortæller til Politiken, at præventionssprøjten hjælper flere med ikke at blive uønsket gravide. Den eneste forskel er, at der går cirka et år, før man kan blive gravid efter det sidste stik.

MEN AL DEN information er tilsyneladende spildt på Aki-Matilda Høegh-Dam. Hun konkluderer i stedet, at den danske stat prøver at forhindre grønlændere i at reproducere. Også selvom lægen frarådede hende spiral netop af hensyn til hendes fremtidige forplantning. Ham beskriver hun blot som et eksempel på dansk koloniherrementalitet: 

»Den danske autoritet er stadig så indgroet i det grønlandske samfund, at de fleste bare tror på, at hvad den danske læge siger er rigtigt. Den fælde faldt jeg også i,« siger hun.

Alt sammen, fordi hun fik så voldsomme bivirkninger, at hun ikke tog sprøjten igen.

Mange kvinder har prøvet at skifte præventionsmidler afhængigt af gener og fordele, og i Danmark har der været bølgende diskussioner af bivirkninger ved p-piller. Men Aki-Matilda Høegh-Dam bruger det til nærmest at iscenesætte sig selv som en forsvarsløs inuitkvinde, der med nød og næppe reddede sig selv fra tvangssterilisering. Sandheden er nok snarere, at hun var en ansvarlig, ung kvinde, der fik en oplyst samtale med sin læge. 

DET FREMSTÅR DA heller ikke helt klart, hvordan hendes kolonifortælling hænger sammen med, at Grønland har haft ansvaret for sundhedsområdet siden 1992. Til Politiken siger hun:

»Det kan godt være, at vi har overtaget sundhedsvæsnet, hvor de her praksisser stadig bliver brugt. Men hvem har sat dem i gang? Man kan ikke alene give Grønland ansvaret for at bryde ud af de kolonialistiske praksisser, som den danske stat har ført.«

Javel. Hun antyder endda, at grønlandske kvinder ikke får tilbudt samme prævention som danske kvinder, og udtrykker frygt for, om hun overhovedet selv kan få børn på grund af stikket for fem-seks år siden:

»Jeg er stadig bekymret for, hvad det kommer til at betyde for min fertilitet,« siger hun.

Svaret er ingenting, i hvert fald ifølge lægevidenskaben. Effekten forsvinder efter et år. Det er ikke undertrykkelse at have adgang til en læge og et udvalg af præventionsmidler. Det er kropslig autonomi.

Til gengæld er der intet aftagende ved Aki-Matilda Høegh-Dams retorik. Hun anklager stadig mere højlydt Danmark for store og små problemer i Grønland, og selvom mange danskere har sympati og forståelse for ønsket om at være et selvstændigt land, kommer det ikke til at ske, før grønlænderne selv giver slip på deres tidligere koloniherre. Hvis Aki-Matilda Høegh-Dam virkelig ønsker at gøre Grønland selvstændigt, må hun også hjemtage den ansvarsfølelse, der følger med at være herre i eget hus. 

Selvstændighed kræver, at man tager ansvar for sine egne beslutninger. Uanset om de er personlige eller politiske.