I sidste uges Weekendavisen skrev Christian Egander Skov og Rasmus Lund-Nielsen i kronikken »Skærmens forbandelse«, at der er »en klar sammenhæng mellem den aktuelle læsekrise og overforbruget af IT«. Jeg fristes til at svare, at skærmens forbandelse er de selvbestaltede eksperter, der ikke har sat sig ordentligt ind i sagerne.

Som læseforsker er jeg glad for en debat om læsning i den læsekrise, jeg er enig i, at vi står midt i. Denne er en kendsgerning i 4. klasse og blandt de 15-årige i grundskolen, og vi har indikationer på det samme på ungdomsuddannelserne og universiteterne. Når det er sagt, så er jeg virkelig træt af postulater og forenkling.

Skov og Lund-Nielsen skriver, at billedet fra PISA-undersøgelsen i 2022 »bekræftes af PIRLS-undersøgelsen fra 2023«. Som national forskningsleder på læseundersøgelsen PIRLS i Danmark ved jeg, at den ikke fandt sted i 2023, men i 2021. Den blev rapporteret i maj 2023, mens PISA 2022 blev rapporteret i december 2023. Så hvis noget bekræftes, må det være omvendt. Jeg har desuden svært ved at forstå ordet »bekræfte«, for PIRLS finder sted i 4. klasse, mens PISA finder sted blandt de 15-årige. Kan 15-årige vitterlig bekræfte 10-årige?

For det andet skriver Skov og Lund-Nielsen: »Over en fjerdedel af eleverne i 4. klasse kan enten ikke læse eller læser på et så ringe niveau, at de reelt ikke kan forstå, hvad de læser.« Det er også faktuelt forkert. PIRLS 2021 viser, at 19 procent af eleverne læser på eller under det, der i undersøgelsen kaldes »kompetenceniveau 1«, og som er grænsen for funktionel læseforståelse.

»Jeg er enig i, at læsekrisen har mange og dybe rødder, men jeg er stensikker på, at skærmen ikke er en af dem,« skriver Simon Skov Fought i dette debatindlæg. Arkivfoto: Anne Bæk, Scanpix
»Jeg er enig i, at læsekrisen har mange og dybe rødder, men jeg er stensikker på, at skærmen ikke er en af dem,« skriver Simon Skov Fought i dette debatindlæg. Arkivfoto: Anne Bæk, Scanpix

Dertil kommer, at PIRLS har ekskluderet seks procent af eleverne på grund af »vidtgående læse- og skrivevanskeligheder«. Disse elever er altså ikke blevet undersøgt, og derfor ved vi ikke noget om, hvordan de læser. Vi formoder, at de har svært ved det. PIRLS indikerer, at op mod 25 procent ikke kan læse alderssvarende, men PIRLS viser det altså ikke.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

For det tredje er det faktuelt forkert, at PIRLS viser, at børn bruger »markant mindre tid på at læse uden for skolen«. PIRLS viser, at eleverne læser mindre hyppigt i fritiden, men ikke i kortere tid. Jeg ved ikke, om de tre fejl, jeg fik øje på med det blotte øje, er symptomatiske for kronikken, men det ville undre mig, hvis Skov og Lund-Nielsen har faktatjekket de øvrige kilder.

Skribenternes sympatiske ærinde er et opgør med de kommercielle techgiganter. Jeg er dog ikke overbevist om, at forskningen angiver disse som dominerende årsag til unges mistrivsel, også fordi begrebet »mistrivsel« forbliver løst formuleret. Undersøgelser af blandt andre Ane Qvortrup på SDU modsiger en trivselskrise. Det ændrer ikke ved, at jeg ikke synes, at min datter på ti skal have en smartphone. Men jeg synes da helt sikkert, at hun skal lære at programmere.

Jeg er enig i, at læsekrisen har »mange og dybe rødder«, men jeg er stensikker på, at »skærmen« ikke er en af dem. Kronikken er én stor blanding af to sfærer, nemlig uddannelse og fritid. Det er ikke skolen, der udstyrer tiårige med en smartphone, og der er altså forskel på en tablet, computer og smartphone. Skærme er andet end sociale medier og techgiganter. En skærm er et bæremedie på samme måde som papir. Bag skærmen ligger nogle kommunikationsteknologier, der kan bruges fornuftigt eller misbruges.

Der findes til undervisning en række fantastisk produktive værktøjer og demokratisk fremmende redskaber, eftersom man kan lave komplekse analyser med dem – eksempelvis PIRLS. Der findes også fremragende kommunikationsværktøjer. Og så findes der noget værre lort til repetitiv, behavioristisk træning. Her er jeg ovre i skolens sfære. Men det er en didaktisk diskussion, ikke en skærmdiskussion.

Blandt de væsentlige årsager til læsekrisen hører også politisk bestemte nedskæringer på læreruddannelsen, som i 2013 næsten halverede lærernes linjefagskompetence fra 70 til 40 ECTS-point. Læg dertil nedlæggelsen af skolebibliotekaruddannelsen i 2014 samt overgrebet på lærernes arbejdstid i 2013. Det var Lund-Nielsens formand, Lars Løkke Rasmussen, i øvrigt med til at gennemføre.

Simon Skov Fougt er ph.d., lektor ved Aarhus Universitet (DPU) og national forskningsleder på PIRLS.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.