Nærmiljø. Nogle steder i Danmark har børn bedre chancer for at bryde den sociale arv. Men det skyldes ikke det sted, de er vokset op, viser nyt studie.
Hjemegn frikendt
Ville man være nået længere i livet, hvis bare ens forældre havde kørt flyttebilen til Søllerød i stedet for Slagelse? Til Ry i stedet for til Randers? Det kan være svært at slippe følelsen af, at man kunne have klatret højere op i samfundet og fået en finere uddannelse og et bedre job, hvis ikke man var blevet holdt nede af sin hjemstavn, hvor ingen synes at kunne få øje på alle ens åbenlyse talenter.
Men måske er barndommens postnummer slet ikke brændemærket ind i vores skæbne, argumenterer fire økonomer i et nyt arbejdspapir.
Del:



